|  Søg  |  Kontakt
 

28 unge rejste sammen med SUK i Aalborg til England for at lære mere om ungdomsarbejde i andre kirker

Af Jacob Zakarias Larsen

- Hvis vi skal nå de unge, så skal vi som kirke lære at komme ud af vores ”comfort zone”, siger Ole Pihl, sognepræst ved Abildgaard Kirke i Frederikshavn.
Sammen med 28 unge fra Nordjylland fløj han og to andre rejseledere i en forlænget weekend til London for at suge til sig af de ideer forskellige kirker har gang målrettet de unge. Turen gik forbi bederum, karismatiske kirke, kirker med fokus på ”skatere” og en ”bage-brød-kirker”, hvor folk med sociale problemer, blev aktiveret og bagte brød andre.

- Vi kan lære, at man som ung skal kunne føle sig hjemme, uanset hvem man er og uanset religion, siger Ole Pihl.
Mange af kirkerne arbejdede med aktiviteter, nye gudstjenesteformer og væresteder at gøre kirkens budskab forståelig for unge uden en kirkelig baggrund gennem.
Et af de mantraer, han tager med hjem fra England, er ordene: ”Belong, behave and believe” - og i den rækkefølge. At det handler om at lytte, bygge relationer og få unge til at føle sig hjemme. Kirken skal komme ud til de unge, være sammen med dem, reflektere med dem og bede sammen med dem. Men det er der, som han siger, ikke noget nyt i.
- Men efter turen, så kan jeg se, at vi skal være dygtigere til at bruge medier som film og billeder bedre og så skal faggrupper lære at samarbejde mere, så præster ikke skal løfte det hele, siger Ole Pihl.

Studieturen var arrangeret af Aalborg Stifts Udvalg for Unge og kirke. Du kan læse de unges oplevelser fra turen her og se Ole Pihls oplæg om turen her.