Af Jacob Zakarias Larsen

Bagerst i 3B på Hadsten gymnasium sidder en mand med ærmerne smøget godt op på den grå hættetrøje, mens han sammen med de 23 elever har blikket rettet mod lærerens gennemgang. Ingen synes at bemærke ham, og var det ikke, fordi han var midt i 40erne, så ville han have faldet helt i med resten af eleverne i 3B.
I tre måneder har Peter Ulvsgaard, sognepræst i Hadsten, haft studieorlov for at følge eleverne i 3B og for som han siger at ”hænge ud” med de unge. Det har givet en indsigt i de unges liv og nye perspektiver på det at være kirke – også for de unge.

Hvad har de unge gang i?
- Det, der satte skred i mig ,var, at vi ofte går og tænker, at vi ved, hvad de unge vil have, men ofte gør vi bare, som vi plejer, siger sognepræst Peter Ulvsgaard.
Samtidig må han erkende, at der er for stor afstand fra de unge i dag og så til da han var ung og som langhåret gymnasieelev og FDFer i Frederikshavn forsøgte at få kirkens budskab til at give mening. Så de tre måneder skulle gøre ham klogere på unge og kirke.
- Jeg havde som en god akademiker fundet masser af litteratur, skrevet min synopsis og var klar til at tage fat, da en god ven spurgte mig: hvem er det, du skal snakke med af de unge? Hvem jeg skulle snakke med? Og det slog mig, at jeg overhovedet ikke havde tænkt de unge ind. Vi er som teologer så farvet af vores uddannelse og måde at gribe ting an på, at vi glemme r at stoppe op og spørge de unge om, hvad de har gang i, siger Peter Ulvsgaard.
I stedet for at begrave næsen i bøgerne tog han kontakt til kristendomslærerne på det lokale gymnasium, og en af lærerne tændte på ideen med at have præsten siddende med i timerne i tre måneder.
- Mit mål var bare at sidde med i timerne og så hænge ud med eleverne, siger Peter Ulvsgaard.
Efterhånden afstedkom hans tilstedeværelse så stor en interesse, at eleverne forslog, om han ikke kunne tage en time om kristen etik. Senere foreslog eleverne, om de ikke også skulle prøve i kirke, selvom det aldrig for ham har været et mål i sig selv og stadig ikke er det

Kirken er en tankstation
- Det har været enormt spændende at sidde med og få et indblik i de unges verden. Jeg oplevede, hvor utrolig stor en viden de unge har via internettet og medierne. De ved utroligt meget, men det hænger måske ikke alt sammen lige godt sammen. Det er heller ikke min oplevelse, at unge ikke er søgende, sådan som nogle undersøgelser viser. Tværtimod, så oplevede jeg dem som vildt positive og interesserede, også selvom de ikke havde et forhold til kirken, siger Peter Ulvsgaard.
En af de ting han peger på, som er anderledes fra da han selv var ung, er manglen på oprør mod forældrene og deres kirkelige tradition.
- Gymnasieleverne har ikke det kirkelige opgør, som jeg selv havde med min tradition. De er åbne og positive. Men på den anden side så har de heller ingen forestillinger om, at det at gå i kirke er noget, man bør gøre, og de savner det heller ikke. De vil gerne gå i kirke, når de har brug for det.
Som en gammel konfirmand, der ellers aldrig kom i kirke, sagde, da hun en enkelt gang kom i kirke: Jeg havde bare lige brug for velsignelsen, og derefter gik hun og kom ikke igen i lang tid.
Kirken er for de unge en form for tankstation, et opladningssted, som er godt at have, når de har brug for den, siger Peter Ulvsgaard.

Præsten som den mobile kirke
Hadsten ligner så mange andre provinsbyer med et gymnasium, handelsskole, erhvervsskole og tilmed en håndværkerskole. Og Peter Ulvsgaard ligner så mange andre præster, der køber ind i Netto, henter børn i børnehaven og skal nå en begravelsessamtale inden menighedsrådsmødet. Men efter studieorloven er han for de unge også blevet den synlige kirke, hvad enten han vil det eller ej.
-  Vi bærer kirken med os ud på skolerne og i hjemmene, når vi har samtaler. I praksis er vi som præster den mobile kirke, men samtidig får vi som i dag intet foræret af vores embede. Vi skal som præster og kirke selv tænke os ind i de unges dagligdag og på alle mulige måder være åben for, hvordan vi som kirke får sat evangeliet i spil, siger Peter Ulvsgaard.

 Ændringer i gudstjenesten , nej tak!
Alle eleverne i 3B på nær én har indvilget i at komme forbi præsten i løbet af foråret, så han kan få en samtale med dem om forløbet. Måske dukker flere små overraskelser og tanker op. En ting som tidligt i forløbet overraskede Peter Ulvsgaard var, at de unge slet ikke havde noget massivt ønske om, at alt skulle laves om i gudstjenesten, sådan som han havde, da han var ung. Begrundelsen er i hans øjne, at den kirkelige tradition er total fremmed for dem.
- De unge havde ingen lyst til at lave hip hop gudstjenester. Som en af de unge sagde til mig: ”det må du undskylde, men det er federe at gå til rockkoncert, når det er en koncert og ikke en gudstjeneste. Når jeg går til gudstjeneste er orgelmusik ok”. Det synes jeg da vækker til eftertanke. Men det betyder ikke, at jeg ikke ind imellem vil lave rockgudstjenester, siger Peter Ulvsgaard.

Lyt og vær til stede
Tilbage til begravelser, menighedsrådsmøder, konfirmander og gudstjenester, men mange erfaringer og overvejelser rigere.
- Når man går ind i sådan et projekt, så skal man tænke, at alt kan lade sig gøre og ikke lade sig begrænse på forhånd. Og så vil mit råd nok være, at man skal gå til de mennesker, man vil have i tale, og møde dem der, hvor de er. Jeg har været slem til som præst at have en dagsorden, når jeg mødtes med unge, men vi skal lære bare at lytte og være til stede – lære at hænge ud.